Zentropa
ENG
Smukke mennesker til San Sebastian


Mikkel Munch-Fals' kommende spillefilm "Smukke mennesker" er udtaget til den internationale filmfestival i San Sebastian i Nordspanien.

Filmen deltager sammen med 14 andre film i den ombejlede konkurrencesektion "Zabaltegi – New Directors",  hvor kun instruktørers første eller anden film får lov at deltage. Konkurrencens vinder modtager knapt 700.000 kr., hvoraf halvdelen går til distribution i Spanien.

















I Smukke Mennesker møder vi Ingeborg, som ikke længere føler sig attraktiv og knægten Jonas, der er så attraktiv, at han i bogstaveligste forstand kan sælge ud af det. Vi møder Anna, en yngre kvinde med en fysisk skade og Anders en ældre mand med en psykisk brist.
Fire mennesker hvis længsel efter kærlighed fletter dem sammen, fire mennesker som hver især kæmper sig til et lidt bedre liv.

De fire mennesker spilles af Bodil Jørgensen(Idioterne), Sebastian Jessen(Mirakel), Mille Hoffmeyer Lehfeldt(Himlen falder) og Henrik Prip(Små ulykker).

Festivalen i San Sebastian, som afholdes 17.-25. september, er en af Europas væsentligste filmfestivaler og i samme gruppe af A-filmfestivaler som festivalerne i Cannes, Berlin og Venedig.

"Smukke mennesker" får dansk biografpremiere den 23. september.

Se trailer


Læs mere om San Sebastian International Film Festival 2010
12. august 2010
CMS by SiteLoom