Zentropa
ENG
Zentropa vinder 12 Robert-priser


2012 var et flot år for Zentropas film med en Oscarnominering og prestigefulde priser ved både Cannes og Berlin festivalerne. I går aftes blev Zentropas film endnu engang hædret, denne gang ved Danmarks Film Akademis Robert-uddeling, hvor Zentropas film blev tildelt hele 12 priser. Især En kongelig affære høstede stor anerkendelse med hele ni priser, deriblandt bedste instruktør (Nikolaj Arcel), bedste mandlige birolle (Mikkel Boe Følsgaard) og bedste kvindelige birolle (Trine Dyrholm). Filmen måtte dog se sig slået i kampen om årets film, der i stedte gik til Tobias Lindholms Kapringen.

Susanne Biers komedie Den skaldede frisør, der også var nomineret til årets film, blev tildelt to priser for årets kvindelige hovedrolle (Trine Dyrholm, som deler prisen med Bodil Jørgsensen for hendes indsats i Hvidsten gruppen) og publikumsprisen for bedste komedie. Endelig vandt Malene Chois Dyret i kategorien årets korte fiktion/animation.

Den samlede liste over priser til Zentropa film ser ud som følger: 

Årets kvindelige hovedrolle: Trine Dyrholm (Den skaldede frisør, stemmelighed med Bodil Jørgenses rolle i Hvidsten gruppen)

Årets mandlige birolle: Mikkel Boe Følsgaard (En kongelig affære)

Årets kvindelige birolle: Trine Dyrholm (En kongelig affære)

Årets instruktør: Nikolaj Arcel (En kongelig affære)

Årets fotograf: Rasmus Videbæk (En kongelig affære)

Årets scenograf: Niels Sejer (En kongelig affære)

Årets kostumier: Manon Rasmussen (En kongelig affære)

Årets sminkør: Ivo Strangmüller og Dennis Knudsen (En kongelig affære)

Årets special effects: Jeppe Nygaard Christensen, Esben Syberg og Rikke Hovgaard Jørgensen (En kongelig affære) 

Årets score: Gabriel Yared og Cyrille Aufort (En kongelig affære)

Årets korte fiktion/animation: Dyret

YouBio publikumsprisen komedie: Den skaldede frisør


1. marts 2013
CMS by SiteLoom