Bookmark and Share
Zentropa
ENGLISH
SEARCH
TITLER
SHOP
FAMILIEN
BLOGS
VIDEO
FACILITETER
ZENTROPA
DIVERSE
INTERNATIONAL
Nyhed


VELKOMMEN

Zentropa blev etableret i 1992 som et resultat af Lars von Trier og Peter Aalbæk Jensens samarbejde på filmen "Europa" (aka "Zentropa"). De ejer tilsammen 50 % af firmaet. Resten ejes af medarbejdere og andre personer med tæt tilknytning til virksomheden.

Firmaet adskiller sig fra sine konkurrenter på markedet ved at have en decentraliseret autonom virksomhedsstruktur, som skaber plads til nye ideer og alternative produktionsmuligheder. Denne firma-ånd har trukket nogle af de ypperste instruktører til Zentropa og været hjørnestenen i banebrydende projekter som for eksempel ‘Dogme konceptet’ – en idé som har inspireret talrige instruktører over hele verden.

Zentropa har produceret mere end 70 internationale og skandinaviske kvalitetsspillefilm, co-produktioner og lavbudgetfilm. Med en årsindtægt, der har passeret $30 millioner (eller Euro 29,3 million) er Zentropa det største film-produktionsselskab i Skandinavien. En position firmaet har bevaret siden 1994.

I årenes løb har Zentropa udvidet sine aktiviteter ud over Skandinaviens grænser og har med succes etableret adskillige produktionsafdelinger i Europa. Derudover samarbejder firmaet med mange andre europæiske produktionsselskaber og byder altid nye samarbejdspartnere velkommen.

Zentropas øgede aktiviteter inkluderer også produktion af musikvideoer, dokumentarer, tv-underholdning og udvikling af multimedieprojekter. Adskillelige firmaer, der har interessefælleskab med Zentropa er flyttet til den gamle kaserne, hvor Zentropa har til huse og har derved skabt en moderne europæisk filmby. Med faciliteter til postproduktion, lyddesign, udlejning af produktionsudstyr og international salgsafdeling i filmbyen, er Zentropa selvforsynende i alle aspekter af filmproduktion.

Film produceret af Zentropa har høstet anerkendelse blandt kritikere verden over og er blevet hædret med de mest eftertragtede priser som filmfestivalerne har at byde på, heriblandt De Gyldne Palmer og Sølvbjørnen. Derudover har Zentropa repræsenteret Danmark ved Oscaruddelingerne i 3 omgange. Yderligere info om Zentropas film kan findes andetsteds på hjemmesiden.


CMS by SiteLoom